Bygningssikring er en vigtig faktor mod terror

I Danmark er terrortruslen alvorlig. Det har PET konkluderet i deres årlige rapport. Men hvis flere tog emnet alvorligt, når det kom til terrorsikring af bygninger, ville vi tage et stort skridt i den rigtige retning.

For at tegne et lidt karikeret billede af, hvordan folk kigger på terrorsikring, kan du prøve at forestille dig en dreng på 12 år. Man kan godt sætte drengen til at grave et hul til en pullert, men han ved ikke, hvad pullerten skal til for. Det er lidt på samme måde, når f.eks. en ambassade skal terrorsikre deres bygning. Man forstår, det er fordi, der er en trussel, men man forstår ikke det store trusselsbillede.

Analogien om den 12-årige dreng er Mogens Dams. Han er bygningsingeniør og projektleder ved Damasec, der bl.a. laver sikrings- og beskyttelsesløsninger for virksomheder i Danmark og i udlandet.

”Man kan se det lidt som at lade sin hoveddør være ulåst, når man tager væk. Det kan sagtens være, man ikke selv synes, problemet er kæmpestort, og samfundet stiller ingen krav til en låst dør. Det gør forsikringen derimod, hvis der bliver indbrud.” siger Mogens Dam og fortsætter:

”Man skal overveje, hvad man er oppe imod, når man arbejder med terrorsikring. Når man f.eks. bygger et hus i flere etager, skal man sikre sig, at huset kan holde, og at det er muligt at komme ud, hvis der opstår brand - det stilles der specifikke krav om. Men der er ingen der stiller krav om, at en bygning skal være terrorsikret. Det er helt op til virksomheden selv at bestemme.”

Ved Danish Security Fair, der finder sted d. 30.-31. august i MESSE C, er det muligt at få en snak med Damasec og Mogens Dam om bl.a. sikringstiltag fra fortovskanten og hele vejen ind til arbejdspladsen. Der vil også være mulighed for at deltage i et temamøde om terrorsikring.

Løsningen kommer an på truslen

Bygningsingeniøren forklarer også, at det første man kan gøre, hvis man ønsker at terrorsikre sin virksomhedsbygning, er at sætte sig ned med en rådgiver og finde frem til, hvilket trusselsniveau der er tale om. Hvis det er relevant, kan man lave en dynamisk køretøjsanalyse, hvor hastigheden for det køretøj, man har valgt, analyseres, når det rammer perimeteren. Resultatet af analysen bestemmer, hvor meget ens sikring skal kunne stå i mod. Det kan være løsningen skal være en port, pullerter, en roadblocker eller lign.

”Det er en god idé at sikre sin virksomhed mod terror, når man mener, at truslen er alvorlig nok, og når konsekvenserne er store nok,” siger Mogens Dam

Som tidligere nævnt, er terrortruslen i Danmark alvorlig. Det betyder konkret, at PET vurderer, at nogen tænker på og har ressourcerne til at lave et angreb mod os. Det skal vi vænne os til, mener Mogens Dam og foreslår, at man kan tage nogle forholdsregler.

”Med krig i Ukraine og grupperinger, så er der nok, der vil os ondt. Det er desværre en realitet. Jeg synes dog ikke, man skal gå og være bange for terror. Men man må godt være påpasselig med, hvor man opholder sig. Vurdér situationen og brug din sunde fornuft,” råder Mogens Dam.


Danish Security Fair finder sted i MESSE C, Fredericia lige i midten af Danmark, og strækker sig over to spændende messedage.

Åbningstider 2025

Næste gang messen afholdes er 

Onsdag den 27. august 2025
Torsdag den 28. august 2025


Der er gratis adgang for fagfolk mod registrering

Udgivet den 9. august 2023 af Danish Security Fair og MESSE C Fredericia