Danish Security Fair byder på et stærkt fagligt program om topaktuelle emner af forskellig faglig karakter. Programmet i 2018 var inddelt i fire forskellige spor fordelt på messens to dage: 

  • Sikring af (og med) it
  • Fremtidens sikring
  • Midlertidig sikring
  • Højsikring og sikring af mennesker

På siden her kan du se programmet fra 2018 messen.

Programmet for Danish Security Fair 2019 offentliggøres medio 2019.

Nedenfor kan du hente materialer fra de forskellige foredragsholdere fra Danish Security Fair 2018

Hent materialerne her

KL. 10.00-10.45 :: HACKER MED ET GODT FORMÅL

Mikkel Holm Brøndum er etisk hacker hos CGI Danmark A/S, og han finder huller i virksomheder og myndigheders it-systemer og netværk - med det ene formål at få hullerne lukket.

Her får du indblik i, hvordan en hackers viden og evner kan omsættes til sikring af løsninger. Mikkel vil bl.a. fortælle om; aktuelle trends inden for it-kriminalitet, det mørke net, hacking af IoT enhed og live hacking af enheder i nærheden.

v/ Mikkel Holm Brøndum, etisk hacker, CGI Danmark

KL. 11.30-12.00 :: FORSTÅ DE VIGTIGE TECH-TRENDS: 5G, INTERNET OF THINGS, SMART CITIES OG KUNSTIG INTELLIGENS

Få indblik i de teknologier og digitale tendenser, der former fremtidens digitale Danmark og dermed også skaber nye forretningsmuligheder i sikkerhedsbranchen. I dette oplæg zoomer vi især ind på 5G, internet of things, intelligente byer/bygninger og kunstig intelligens. Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden i Dansk IT, klæder dig på til at forstå fremtiden. Han er uddannet journalist og har i mange år været redaktør på it-mediet Computerworld. I dag formidler han viden om it og digitalisering i Dansk IT.

v/ Kim Stensdal, Chef for kommunikation og viden, DANSK IT

KL. 14.00-15.00 :: SONNE TALER TEKNOLOGI PÅ SCENEN

Journalisten Nikolaj Sonne er en af Danmarks førende IT-eksperter med skarpe holdninger og kommentarer til teknologi, trends og udvikling. De besøgende på Danish Security Fair kan opleve ham på scenen, hvor han med et kig ind i fremtiden vil give en pejling på retningen og omfanget af den teknologiske udvikling. Hvad vil blandt andet smart overvågning, kunstig intelligens (AI) og robotter gøre for vores hverdag?

v/ Nikolaj Sonne, studievært og journalist

KL. 16.00-16.45 :: SIKRING MED DRONER

På Danish Security Fair vil CEO Kristian Skaarup fra Lorenz Technology gå i dybden med securityområdet og vise konkrete eksempler på, hvordan droner kan højne kvaliteten i arbejdet inden for security. Søren Land, forretningsudvikler i UAS Denmark, vil fortælle om, hvor dronebranchen befinder sig i dag samt hvilke muligheder, udfordringer etc. der er.

v/ Søren Land, Business Development Manager, UAS og Kristian Skaarup, Lorenz Tehcnology

KL. 09.45-10.15 :: BYGGEPLADSSIKRING

Selv om tyveri fra byggepladser årligt koster omkring 600 millioner kroner, så er byggebranchen fortsat alt for dårlig til at sikre værktøj, maskiner, byggevarer og andre værdier. Det mener Christian Østergård, specialkonsulent i Syd- og Sønderjyllands Politi.

På Danish Security Fair går han på scenen for at fortælle om, hvor skralt det står til, og hvad byggebranchen kan gøre for at sikre byggepladsen samt varebiler.

v/ Christian Østergård, specialkonsulent hos Syd- og Sønderjyllands Politi

KL. 10.30-11.30 :: FÅ ET INDBLIK I HVORDAN PET ARBEJDER

I forbindelse med Danish Security Fair, inviterer Foreningen Eksaminerede Sikringsledere til foredrag med tidligere PET chef Frank Jensen, som vil komme ind på emner som;

1) Hvordan arbejder PET for at bekæmpe terroristerne? Og hvorfor er det så vanskeligt at overvåge terroristerne, så der engang imellem er nogen, der slipper igennem det ellers fintmaskede overvågningsnet.

2) Hvordan foregår det internationale samarbejde mellem efterretningstjenesterne? Er det effektivt nok?

v/ Frank Jensen, tidligere PET chef

KL. 12.30-13.15 :: EVENTSIKKERHED

På Danish Security Fair får branche- og fagfolk en unik mulighed for at høre, hvordan Event Safety arbejder med at levere sikkerhedsrådgivning, planlægning og manpower til vidt forskellige arrangementer, herunder koncerter, festivaler og fodboldkampe. Læs mere her.

v/ Thomas Rydahl, Sikkerhedschef, Smukfest

KL. 13.45-14.15 :: KAN PENGE GÅ OP I RØG?

Oplev beredskabsinspektør Elias Samsø Larsen, når han går på scenen under Danish Security Fair og fortæller om hans erfaringer og anbefalinger med udgangspunkt i deres kampagne ”Kan penge gå op i røg?”. Kampagnen, der løber frem til medio 2018, har fokus på hvordan kommuner og virksomheder kan minimere deres blindealarmer og dermed spare hundredvis af kroner hvert år, mere præcist er målet at reducere blindealarmer med 20%.

v/ Elias Samsø Larsen, Beredskabsinspektør

KL. 15.00-15.30 :: HØJSIKRING

Hvad er højsikring? - Hvorfor gør vi det? - Skal alle have det? Kan vi gøre noget anderledes? Den norske Sikringshåndbog (Sikringshåndboka) er her, andre manualer er her, og snart kommer der måske også en dansk version af den norske håndbog. Har vi brug for en manual mere med viden, eller kunne det tænkes, at der er brug for et andet værktøj …?

Case: Ny Retspsykiatri Sct. Hans - Danmarks største retspsykiatriske center.

v/ Henrik Sichlau, ekspert i højsikring, Spangenberg & Madsen

VIDEO SHOOT EVENT

Flere af markedets førende videoproducenter demonstrerer, hvordan videoovervågning kan bruges i forskellige sammenhænge. 

TIDER ONSDAG :: kl. 10.45-11.30 + kl. 15.15-16.00

TIDER TORSDAG :: kl. 10.45-11.30 + kl. 15.30-16.15

Tilmeld dig Video Shoot Eventen via besøgsregistreringen her.

Vær opmærksom på at der er et begrænset antal pladser, og tider fjernes fra listen, når der er udsolgt.

DRONEFLYVNING

Lorenz Technology laver opvisning med deres droner, som de bruger til sikring og inspektion. Hør hvordan dronen indeholder intelligente security funktioner, der gør at den bl.a. kan følge efter en mand og spotte personer der gemmer sig i et område.

TIDER ONSDAG :: 

kl. 09.30-10.00 + kl. 12.00-12.30 + kl. 14.45-15.15

TIDER TORSDAG :: 

kl. 09.30-10.00 + kl. 12.00-12.30 + kl. 14.30-15.00

DEMO AF SEGWAY LOOMO

Se og prøv den nye SEGWAY LOOMO, der med snedig AI gør den i stand til at følge efter dig, tage billeder og video samt adlyder din stemme.

DANSKE RISIKORÅDGIVERE

Danske Risikorådgivere arrangerer et miniseminar for medlemmer og andre interesserede i tilknytning til Danish Security Fair. Bestyrelsen i Danske Risikorådgivere fortæller, at de bør være repræsenteret på messen, og at de ser frem til at møde mange af deres godt 370 medlemmer, samt til at synliggøre netværket over for dem, der måske ikke kender til dem endnu. Læs mere her.

TIDER FOR MINI-SEMINAR :: 29. AUGUST

Kl. 10.00-10.45 :: Psykiske arbejdsskader - principafgørelser og højesteretsdomme v/ Ankestyrelsen

Kl. 11.30-12.30 :: GDPR - hvad nu? v/ Claus Bartholin, PwC

ASIS MEDLEMSMØDE

ASIS Danmark inviterer medlemmer og interesserede til netværk og præsentation på Danish Security Fair. 

ASIS International har mere end 32.000 medlemmer og er den største organisation for fagfolk med ansvar for sikring og sikkerhed. ASIS Denmark, Chapter 228, er en dansk afdeling af ASIS International bestående af medlemmer, der i deres daglige arbejde er beskæftiget med security, sikrings- og sikkerhedsopgaver.

TIDER FOR MEDLEMSMØDE :: 30. AUGUST

Kl. 14.00-16.30