logo
  • Om
  • For besøgende
  • For udstillere
  • Program 2018
  • Nyheder
  • Kontakt
  • English
  • Om
  • For besøgende
  • For udstillere
  • Program 2018
  • Nyheder
  • Kontakt
  • English

22. juni 2018

   

Unik fælles overvågnings-event har premiere på Danish Security Fair

For første gang går flere producenter sammen om at demonstrere det ypperste inden for videoovervågning på sikringsmesse i Fredericia.

Der er Danmarkspremiere og muligvis verdenspremiere på et nyt koncept, når der afholdes "Video Shoot Event" i forbindelse med Danish Security Fair i Fredericia den 29.-30. august.
I en separat hal vil flere af markedets førende producenter lave live-demonstrationer af, hvor langt teknologien er kommet inden for videoovervågning og videoanalyse.

- Mig bekendt er det ikke sket før på internationalt plan, at videoproducenter samarbejder om at præsentere de nyeste løsninger. På messens udstillingsområde er vi naturligvis fortsat konkurrenter, men vi samarbejder om denne showcase, og det er helt unikt, siger Jan Julin fra Bosch Security. Han er idemand og initiativtager bag eventen, som opdeles i to temaer: Detailhandel samt perimetersikring/højsikkerhedsområder.

Viser muligheder og begrænsninger
Ifølge Jan Julin skal arrangementet give deltagerne et realistisk indblik i både muligheder og begrænsninger:
- Når de i tv-serien CSI zoomer ind på en skygge i en solbrille og genkender en gerningsmand, så er det ude på overdrevet. Men vi KAN meget, og det vil vi vise "in action", fortæller Jan Julin. Det er markedsledene producenter som Hikvision, Avigilon, Dahua og Bosch som står for præsentationen.

De besøgende fagfolk kan blandt andet se, hvordan overvågnings-systemer kan foretage nummerpladeanalyse med videre - også ved vanskelige lysforhold - når et køretøj nærmer sig et afspærret område. Man kan også se en demonstration af termiske kameraer og branddetekterings-kameraer. På detail-sporet vises blandt andet, hvordan intelligente kameraer kan spotte køer og få åbnet en kasse mere.

Hver af messedagene bliver der tale om to shows af tre kvarters varighed. De præsenteres blandt andet af Bo Ørbjerg fra EET Security samt Dagrofas koncernsikkerhedschef Flemming Dammann.

Tilmelding til video shoot event er efter først til mølle-princippet og sker gennem registrering til messen. Tilmeld dig her. 

Om Danish Security Fair

Danish Security Fair er sikringsbranchens fagmesse, der præsenterer de nyeste teknologier indenfor elektroniske og mekaniske produkter og systemer til sikring af mennesker, bygninger og områder. Messen afvikles for anden gang den 28.-29. august 2019 i MESSE C.

Sikkert nyt

Danish Security Fair var en succes og vender tilbage i 2019. Læs mere.

Kontakt

MESSE C
Vestre Ringvej 101
7000 Fredericia

Tlf.: 7592 2566
Mail: messec@messec.dk
www.messec.dk

×Close